Æresløb 2019

Æresløbet 26 juni 2019

Flot vejr 25 grader sol og 7 ryttere stillede til start i året vigtigste løb i DBCT.

 Så der var èn i overskud, med mindre løbsledelsen kunne trylle…

Det er sjovere at køre med 3 hold i stedet for 2 hold, så 2 ryttere skulle køre 2 gange for deres hold, således at der var 9 ture (3x3ryttere) i alt.

Det blev Jan Ryan og Morten Ryan som skulle køre første tur på Grand old holdet samt sidste tur som yngste drenge. Ryan Hansen var den 3. rytter på Grand old – og spørgsmålet var så hvor mange minutter en 84-årig skal have mod en 60-årig og en 58-årig på 12,5km….?

Handicapped blev besluttet til 8 minutter….

Der blev herefter trukket lod om holdene.

Hold 1 Ryan Hansen – Preben Dalsgaard Hansen- Kim Ryan Hansen

Hold 2 Jan Ryan-Teddy Petersen-Jan Ryan

Hold 3 Morten Ryan-Jon Mikkelsen-Morten Ryan

Grand old blev sendt afsted (Jan og Morten 8 min efter Ryan).

En håbløs opgave vil nogen sige, men vi forsøgte at minimere tiden til den gamle… Ryan kom ind i tiden 25.51min – Jan og Morten kørte løbet som partidskørsel, og kom ind i tiden 19.24min – altså 1.33min efter.

Preben kører herefter afsted som første mellemste dreng, med et forspring på 1.33min ned til Jon og Teddy, som har den fordel at de kan køre sammen og forsøge at hente Preben.

Men Preben er ikke hvem som helst, og han kører en super tid på 22.41min. Jon og Teddy bokser hårdt ude på ruten, og kan ikke rigtig få det til at køre. Jon opdager (for sent) at han har diamanter i benene, og sætter ubarmhjertigt Teddy kort før mål, og kommer hjem i tiden 26.54min. (Teddy kører 27.28min). Det er bare alt alt for sent, da målet skulle være at minimere Prebens forspring.

Kim afløser som yngste dreng Preben, og Kim har nu et forspring på 5.46min ned til Morten, og 6.22min ned til Jan. Kim skal nu bare undgå uheld, så kan han nærmest trille i mål og vinde. Kim kører en flot tid 21.14min – Morten henter lidt ind og kører igen 19.24min. Jan kommer ind som 3ér i tiden 21.53min.

Vinder af Æresløbet 2019:

Ryan Hansen-Preben Dalsgaard Hansen-Kim Ryan Hansen Tid: 1.09.46tim

Nr 2. Morten Ryan-Jon Mikkelsen-Morten Ryan Tid: 1.13.24tim

Nr 3. Jan Ryan-Teddy Petersen-Jan Ryan Tid: 1.16.45tim

Hurtigste tid 19.24 Morten Ryan

Vinder Grand old Ryan Hansen 25.51min

Vinder mellemste drenge Preben Dalsgaard Hansen 22.41min

Vinder yngste drenge Morten Ryan 19.24min

Tak til officials og tidtagere: Birgitte Wilkens, Mogens og Connie Frederiksen, Marianne og Uffe Hansen. Også tak til Inge Lise Lieberoth og Lotte Ilkjær, som havde lavet surprise i klublokalet med 118års kagemand og kaffe mm. Klubbens medlemmer havde efter løbet en hyggelig aften med deres gode medbragte mad samt øl og snaps som klubben gav.

Med sportslig hilsen

Morten Ryan Hansen

Share